Lena live

Der sad noget på døren. Jeg trillede hen mod den og vippede støttebenet ned, lygten sendte sit skarpe lys hen på den sorte dør og på det, der løb glinsende ned ad den. Den tyktflydende væske kom fra det, der sad på et stort stykke hvidt papir… naglet fast til døren med en lang, skarp kniv.

Nogle gange er der lang vej fra øjet til hjernen, og videre ud til musklerne, der får arme og ben og de små ansigtsmuskler til at bevæge sig.

Jeg var sikker på, at min reaktionstid denne aften måtte være en del langsommere end den plejede at være, for jeg blev stående i nogle temmelig lange sekunder, før jeg omsider fik givet ordre til min hånd om at bevæge sig op til min mund. Men ingen lyd kom ud.

Lygten blev ved med at lyse på blodet, der syntes næsten lige så sort som døren, men mod det hvide papir lyste selve hjertet rødt, og ordene, der stod skrevet med blodige, klodsede bogstaver ovenover, var lige så tydelige:

JEG HOLDER ØJE MED DIG

Uddrag fra:

Den skotske forbindelse