UDSTILLINGER

Udstillinger o.a.

"Power of Life", udsnit, Lena Laurentis - 40x40 cm - akryl på lærred

  

Planlagte udstillinger

...arbejder på sagen :-)


Udstillinger - 2019

Den Gule Stald, Kalvehave - 29. juni-27. juli

Igen i år havde jeg fornøjelsen af at være med på Den Gule stald - sammen med Kunstnetværket Møn og Sydsjælland. I år deltog jeg med malerier, armbånd og fotografier. Tak til alle, der kiggede forbi!


Fransk Forår i Præstø -  31.maj-2. juni

For tredje år i træk havde jeg en stand på Fransk Forår. Mange mennesker kom forbi og så mine malerier, fotografier, armbånd og tusch-tegninger. Det var en dejlig oplevelse at stå her igen, omend vejrguderne først rigtigt lod sig formilde om søndagen, hvor solen skinnede hele dagen og sommertøjet kom frem.


Hotel Præstekilde, Møn - januar-juni

Udstillingen blev forlænget, så jeg i alt havde mange af mine malerier hængende i godt 5 måneder. De havde bl.a. selskab af Jane Solbys malerier.


Udstillinger - 2018

Juni-juli 2018 - Den Gule Stald, Kalvehave

Tak til alle, der kiggede forbi Stalden i den måned, vi udstillede. Det var som sædvanlig hyggeligt at udstille sammen med  Kunstnetværket Møn og Sydsjælland, årets udstilling viste stor genrevariation, her var keramik, akryl, foto, smykker, strik, glas og meget andet. Dejligt at passe udstillingen en af dagene og tale med de interesserede gæster.

Se mere om Kunstnetværket Møn og Sydjælland her


Maj 2018 - Fransk Forår, Præstø

Tak til alle jer, der kom forbi og besøgte min stand. I år havde jeg malerier, tuschtegninger og masser af fotografier med. Det var tre skønne dage med masser af søde mennesker, spændende stande og liv i byen. Jeg glæder mig allerede til næste år :-)


Udstillinger

2016-2017

Maj 2017 - Fransk Forår, Præstø

I år var jeg  for første gang med  på Fransk Forår i Præstø. Det var skønt at være en del af stemningen og vise det, jeg havde arbejdet med hen over vinteren. Jeg havde   malerier på lærred og papir, tegninger  i flere størrelser med flydende tusch og  kul og helt nye fotografier. Selvfølgelig havde jeg  også et par eksemplarer af mine romaner med. Mange mennesker tog turen hen ad de toppede brosten. Tak til alle jer, der besøgte min stand og jer, jeg kendte i forvejen, der kom forbi for at hilse på. Tre dejlige og travle dage.


Maj-August 2017 - Pakhuset, Klintholm Havn, Møn

Min premiere på Pakhuset. Jeg har selv besøgt udstillingen flere år i træk - mine malerier hang hele sommeren i det fine, gamle pakhus. Jeg havde også fotografier, malerier på papir og tegninger flydende tusch og kul med.


April 2017  - Ugebladet for Møn, Storegade  19B, Stege

Mine billeder prydede de 3 store vinduer ud mod gaden og i redaktionslokalet.


April  2017 - Den Bøhmiske Hal, Sukkerfabrikkerne, Stege

Lions Club gentog succesen fra sidste år, og jeg var med.  40 udstillere fyldte hallen i to dage med spændende og mangfoldig kunst.


November 2016 - Januar 2017 - Møns Bank, Stege

Fællesudstilling med Kunstnetværket Møn og Sydsjælland.


Juli 2016 - Sommerudstilling, Den Gule Stald, Kalvehave

Igen i år  var jeg med, da Kunstnetværket Møn og Sydsjælland udstillede  på havnen i Kalvehave - med lystbåde og udsigt til Mønbroen på den ene side og havet lige udenfor vinduerne på den anden med kig over til Møn.


Juni 2016  - Månedens udstiller hos borre326 - Gallery & Studio, Møn

Gæsteudstiller  - fyldte nogle gode vægge  på det gamle bryggeri - Klintevej 326, 4791 Borre 


April 2016 - Den Bøhmiske Hal, den gamle sukkerfabrik, Stege

Udstillede  med 40 andre kunstnere fra Møn og Sydsjælland. Arrangeret af Lions Club Møn.

 

Udstillinger 2015

"Kunstforeningen Teknik og Miljø", Langebæk

September-oktober 2015

Udstillede med Kunstnetværket Møn og Sydsjælland


Sommerudstilling, Den Gule Stald, Kalvehave - juli 2015

Udstillede med Kunstnetværket Møn og Sydsjælland. Fernisering  med  musisk indslag  & tale af Henrik Holmer

Kunstnetværket Møn og Sydsjælland.   


Bakkegaard Gæstgiveri - Markedsdag/Udstilling

Jeg deltog med  malerier, tryk  og Hexen's, min egen serie naturlige hud- og hårplejeprodukter.

Bakkegaard Gæstgiveri på Østmøn lagde venligt hus til.  Se mere om Bakkegaarden her.


Kontakt mig gerne for en uforpligtende fremvisning på e-mail eller tlf. 30 26 04 17.

All content Copyright Lena Laurentis All Rights Reserved - mail@lenalaurentis.com